Get Adobe Flash player

Hypnose / Hypnoterapi i rygestop forløbet

Mange mennesker har en helt forkert opfattelse af hypnose. De tror, at et hypnotisør er en farlig person, der kan få folk til at gøre "hvad som helst" - men det kan en hypnotisør ikke.



Hypnose er en form for trancetilstand, der bedst kan beskrives som en dagdrøm eller den tilstand, man er i, umiddelbart før man falder i søvn. I stedet for at rette opmærksomheden på mange forskellige ting - som man gør i sin hverdagsbevidsthed - fokuserer man kun på én ting, så alt andet lukkes ude.

Trancer forekommer naturligt hver eneste dag. Vi dagdrømmer alle, når vi "tænker ting igennem". Hver eneste af os går jævnligt i trance for at kunne sortere livets indtryk og for at bevare vores mentale sundhed.
Formel hypnose er blot en menneskabt trance, hvor man opfordrer folk til at slappe af og ændre deres bevidsthed, så de får en mere hensigtsmæssig adfærd. Man gør det ved at "omkode" deres underbevidsthed under hypnose.



Hvis hjernen er en computer, er hypnose en måde, hvorpå man kan installere ny software. Computeren virker ikke bedre, end de software-programmer der er installeret. Mange mennesker har dårligt fungerende eller uhensigtsmæssige programmer - de lider måske af angst, fobier, har dårligt selvværd, er usikre og ulykkelige eller har dårlige parforholdsprogrammer kørende i det "underbevidste". Hvad end årsagen er, kan man skifte programmet ud. Man lægger ny software ind - og det er dét hypnose bruges til.

Når folk ønsker at blive røgfri, skifter man det program ud, hvor rygeren har kædet nogle positive ting sammen med rygningen, og erstatter det med et program, hvor rygeren nu har kædet positive ting til dét at være røgfri.

Alle kan hypnotiseres - hvis de selv vil. Og man kan ikke hypnotisere folk, der ikke selv ønsker det. Hypnose er en meget hurtigvirkende terapiform, og ofte skal der kun få behandlinger til
.

 
Fordele ved rygestop

½ time
Blodtryk og puls er normal.

24 timer
Din risiko for en blodprop er mindsket. Lungerne begynder at blive renset.

48 timer
Kulilten i blodet er væk og din kondition er blevet bedre. Din lugte- og smagssans nærmer sig det normale.

4 uger
Hoste og åndenød forsvinder. Dine lunger er blevet bedre til at bekæmpe infektioner.

3-9 måneder
Huden får rynker i et normalt tempo, vejrtrækningen er forbedret, mindre hoste og højere frugtbarhed.

1 år
Din risiko for at få blodpropper er halveret.

5 år
Din risiko for at få blodpropper er den samme som hos én, der aldrig har røget.

10 år
Din risiko for at få lungekræft er halveret i forhold til rygere.
 

Afstemning
Hvor mange cigaretter ryger du dagligt?
 
Hvem er online
Vi har 1 gæst online